Restylane Hyaleronsyre filler

Fillers kan give din hud ny volumen og spændstighed.

Ung hud er jævn og elastisk. Den indeholder bl.a. meget hyaluronsyre, der binder vand i huden og får den til at se frisk ud. Når vi bliver ældre, danner kroppen mindre hyaluronsyre, og hudens evne til at binde vand mindskes.

Resultatet bliver en mere tør og tyndere hud, som kan fremstå slap. Kinderne bliver indsunkne og rynker / furer mere tydelige. Denne type rynker kaldes statiske rynker eller linjer, fordi de skyldes tab af volumen og elasticitet i huden og ikke muskelaktivitet.

Restylane® er det mest kendte i den gruppe stoffer, der kaldes fillers, og som bruges til at udfylde rynker, furer og folder, udbedre ar m.m. Disse fillers, som indeholder hyaluronsyre, et sukkerstof, der med tiden nedbrydes til vand og kuldioxid, virker lidt populært sagt som 'polyfilla' til rynkerne, dvs de fylder ud rent mekanisk. Hyaluronsyre findes naturligt i vores bindevæv og er i stand til at binde væske i huden og derved give fylde.

Derudover virker de ved at suge vand til området, sætte gang i kollagendannelsen og der dannes også en smule bindevæv.

De sidste to ting medfører at virkningen med tiden holder lidt længere.

Ikke-permanente fillers, såsom Restylane, er effektive til at udjævne furer og rynker samt forme læber og ansigtskonturer. Restylane erstatter tabt volumen og behandler bl.a. statiske rynker ved at genopfylde hudens naturlige indhold af hyaluronsyre. Herved kan man udglatte ansigtsrynker og folder samt give læber fornyet volumen og markering. Fillers kan også anvendes i kombina¬tion med de fleste andre kosmetiske foryngende behandlinger fx Botox, laserbehandlinger eller kirurgi

Restylane® var det første brand i denne gruppe, det er svensk, og kom på markedet i 1996. Der er givet mange millioner indsprøjtninger med hyaluronsyreprodukter på verdensplan siden. Allergiske reaktioner er meget sjældne, da produkterne er produceret uden animalske proteiner.

Behandling med filler kan foretages på alle. Jeg kan dog ikke behandle dig, hvis du på tidspunktet for behandling:

  • Har infektion i ansigtet, fx aktiv acne, bumser eller herpes (forkølelsessår). I nogle tilfælde kan det være nød¬vendigt at behandle forebyggende
  • Tidligere er behandlet i de samme områder med en permanent filler såsom Aquamid eller Silicone
  • Tidligere har reageret voldsomt på fillerbehandling med langvarig hævelse
  • Har allergi overfor hyaluronsyre eller andre indholdsstoffer i fillers
  • Er i behandling for en bindevævs¬sygdom eller sygdomme i nervesystemet
  • Har en alvorlig sygdom og fx er i behandling med kemoterapi
  • Er i medicinsk blodfortyndende be¬handling eller har en blødersygdom
  • Er gravid eller ammer
  • Har en forestående eller netop overstået operation
  • Er i behandling med visse grupper af antibiotika

Behandling

Inden du kan behandles med filler, skal du først til en konsultation Du kommer først til en forundersøgelse, hvor du fortæller om dit helbred og oplyser om eventuel medicin du tager. 

Jeg vurderer de rynker/furer og områder, du ønsker behandlet, og giver dig en pris for behandlingen. Du har forinden fået udleveret denne skriftlige information, og får information om hvorledes selve behandlingen foregår og du får besvaret de spørgsmål du måtte have. Der tages altid billeder af det område, der skal behandles. Inden du tager beslutningen om at få foretaget en behandling med filler, er det vigtigt, at du tænker dig godt om. Derfor kan du ifølge loven om kosmetiske hudbehandlinger ikke blive behandlet, før mindst 48 timer efter konsultationen og information om behandlingen.

Gentagelse af behandling

Behandling med filler er en proces og afhængig af hvilke områder, du får behandlet, kan det i visse tilfælde være nødvendigt med gentagne behandlinger, før du får et tilfredsstillende resultat. Det er bl.a. afhængig af rynkernes karakter. Der vil ske en gradvis forbedring af hudens kvalitet og fylde i det behandlede område.

Kliniske erfaringer viser, at efterbehandling øger holdbarheden af behandlingen.

Forberedelse

Medicin m.v.

Visse typer håndkøbsmedicin og fiskeolie nedsætter blodets evne til at størkne. Du rådes derfor til at undgå disse 1 uge før behandlingen. Du kan herved mindske risikoen for hævelse, blå mærker og blødning fra injektionsstederne.

Gør det ondt?

I forbindelse med behandlingen kan du mærke et lille stik, og det stram¬mer lidt, når gelen bliver lagt. Hvis du ønsker det, kan du før behandlingen smøre en bedøvende creme på det område, der skal behandles.

Hvor længe holder effekten af Fillers?

Behandling med fillers tager blot en halv time, og du kan se resultatet omgående efter behandlingen. Idet fillers nedbrydes naturligt til vand og kuldioxid, skal behandlingen gentages jævnligt. Resultatet holder i 6 - 12 måneder afhængig af linjernes dybde, hudens kvalitet og din livsstil. Bemærk, at den første behandling altid holder kortere tid end de følgende behandlinger.


Lige efter behandlingen kan du få let rødme, hævelse, ømhed, blå mærker eller kløe på det behandlede område. Dette er normale reaktioner pa injektionen. Ubehaget er midlertidigt og forsvinder oftest i løbet af få dage til uger. 5

Jeg anbefaler at du tager følgende forholdsregler:

  • De første 4 timer efter injektionsbehandlingen anbefaler jeg, at du ikke bruger make-up
  • Undgå at berøre det behandlede område efter behandlingen, med mindre vi har aftalt andet.
  • Du bør undgå stærk varme (sol, sauna og solarium) eller kraftig kulde de første par uger efter behandlin¬gen. Herved minimeres risikoen for midlertidig hævelse, rødme og kløe
  • Undgå anstrengende træning og alkoholiske drikke i det første døgn efter behandlingen

Bivirkninger

De almindeligste bivirkninger er rødme, blå mærker og let hævelse i området (særlig hvis du får behandling i læberne hvor hævelse kan vare i 48 timer). Stoffet kan af og til føles knudret under huden i de første dage til uger, men det kan ikke ses. Sjældnere er bumser i det behandlede område i ca. 14 dage, hudtørhed i området i nogle få uger og yderst sjældent langvarig hævelse i en del af det behandlede område (ca. 1 ud af 22.000 behandlinger). Den sjældne bivirkning kan behandles, og retter sig over tid uden men.

Der er set sjældne tilfælde af:

  • Lokale vævsreaktioner med hævelse, fasthed ved injektionsstedet, rødme, ømhed og måske et bumselignende udslet (acne). Symptomerne opstår nogle dage eller uger efter indsprøjtningerne og varer i flere uger
  • En fasthed, betændelse eller en grå misfarvning ved indsprøjtningsstedet. Det kan opstå flere uger eller måneder efter indsprøjtningerne og kan vare i flere måneder
  • Sårskorpedannelse, der heler til en overfladisk ardannelse
  • Infektion

Der aftales ikke rutinemæssigt kontrol, men har du spørgsmål eller gener efter behandlingen kan du altid ringe, maile eller bestille en tid til kontrol.


Jeg bruger Restylane® og er kategoriseret som af firmaet som ”Master” behandler det vil sige højeste niveau level VIII.

Poul Harboe

Plastikkirurgi​

​Konsultation

c/o Privathospitalet Danmark
Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund

CVR: 27927734

Telefon: 50 13 30 30

E-mail: poulharboe@webspeed.dk

Book tid til behandling

Udfyld formularen, og vi vender tilbage til dig hurtigst muligt, med en bekræftelse på din reservation eller for uddybning af din ønskede behandling.​

 
 
 
Hvilken type behandling ønsker du?



Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Organisationer