Operationen
Operationen af de øvre øjenlåg foregår i lokal bedøvelse og i meget sjældne tilfælde suppleret med beroligende medicin. Du får et lille stik med lokalbedøvende medicin over hvert øje, hvilket er det eneste, du mærker, og det svier når lokal bedøvelse fordels under huden Det gør kun lidt ondt. Selve operationen i lokalbedøvelse og varer ca. 1/2 time. Ved operationen ligger du med lukkede øjne. Derefter fjernes den hudfold, der ligger dobbelt og eventuelt små fedtpuder, der nogle gange buler ud inde i øjenkrogene. Det knapt synlige ar forsvinder i folden og vil ikke være synligt for andre når der er gået 3-6 måneder.
De meget tynde ar vil hurtigt blegne og bliver oftest stort set usynlige. I den procedure fjernes overskydende hud, væv og fedt. Du kan opleve en "trykkende" følelse ved fjernelse af fedt, men lokalbedøvelsen gør, at det ikke gør ondt. Såret bliver dækket af små tynde plastre for at yde støtte og mindske hævelse. Disse skal blive siddende til du kommer til ambulant kontrol efter en uge, hvor vi også fjerner stingene.
Efter operationen
Umiddelbart efter operationen bliver du fulgt ind i vores opvågningsafdeling, hvor øjenlågene køles ned med lidt is for at undgå hævelse og blå mærker. Kort tid efter kan du gå hjem. Det anbefales at du har arrangeret hjemtransporten med et familiemedlem eller ven, da du ikke kan køre bil efter indgrebet.